Praksisnære laboratorier danner rammen for udviklingsforløb, hvor nye modeller for samarbejde og patientforløb udvikles på tværs af fag og sektorer.
Metodisk tager laboratoriemodellen afsæt i principperne for agil projektledelse og scrum, hvor forandringer skabes gennem korte, eksperimentelle projekter.
Laboratoriegruppen fungerer som et tværsektorielt lederteam, der får til opgave at udvikle fælles løsninger inden for et udvalgt område. I gruppen indgår desuden en scrum-master, der faciliterer møderne i gruppen, sikrer dialog med sponsorere (styregrupperepræsentanter) og hjælper gruppen med at fjerne evt. forhindringer for deres arbejde undervejs.
Erfaringerne med laboratoriemodellen er gode. Et laboratorium giver mulighed for at eksperimentere i fællesskab, opnå hurtige resultater og skabe relationer på tværs.
Det var intensivt arbejde, hvor man på meget kort tid flyttede noget. Det der med at mødes så tit, så intet er glemt til næste møde, var fantastisk.
Leder på hospital
Mere information
Se værktøjskassen for uddybende beskrivelse af laboratoriemodellen, køreplan for planlægning af laboratorier m.m.